Indflytningsklar villa i Birkende, tæt på Odense
Tave Bonden 6 er en indflytningsklar villa og det perfekte familiehus, da den udnytter de 145 kvm. bolig på bedste vis. Boligen, som ligger i rolige omgivelser i en ny udstykning i udkanten af Birkende, indeholder bryggers med vask, vaskemaskine og tørretumbler, 2 flotte badeværelser med lyse elementer, lækker brus samt gode opbevarings- og pladsforhold.
Fra boligens hyggelige køkkenalrum er der udgang til en delvis overdækket og indbydende terrasse. Fra køkkenalrummet er der også adgang til stuen, som med sine store vinduer mod have og terrasse lukker et fantastisk dagslys ind. Boligen indeholder 4 rummelige værelser, hvoraf det ene har adgang til eget badeværelse.
Med 60×60 klinker i køkken, bad og bryggers er der virkelig kælet for æstetikken. Det ses også i valget af stuens flotte parketgulve og i værelset med adgang til badeværelse. De øvrige værelser er belagt med mørke stilsikre tæpper. Der er i boligen indlagt gulvvarme og genveks ventilationsanlæg, som sikrer et lavt energiforbrug. Boligen opvarmes med jordvarmeanlæg.
Til boligen hører desuden en stor integreret carport og udhus, som giver god plads til værksted eller opbevaring.
Tave Bonden 6 i Birkende er en fantastisk indflytningsklar villa og beliggende i et sprudlende nyt boligkvarter!